Mortel Alle 21, 2791 Dragør

Gennemistandsat murstensvilla med smukke detaljer og roligt kig til hestefold

Man forstår ikke helt, at det er muligt at bo så idyllisk kun 17 minutter fra København. På lille lukket stikvej i eftertragtet og børnevenligt kvarter, ligger denne gennemrenoverede murstensvilla klar til indflytning. Villaen er topmoderniseret med tanke på at skabe en lys familievilla med et minimum af løbende vedligehold. Den idylliske og centrale beliggenhed gør, at I får det bedste af alle verdener. Pragtfuld natur ved Amager Fælled, Kongelunden og heste i baghaven. Sand, strand og vand på sydspidsen af Amager. Et væld af indkøbsmuligheder, både lokalt i Vestamagercentret og i større skala i Fields. Små lokale veje, hvor børnene kan mødes og lege i trygge omgivelser. Her er alle muligheder for et hyggeligt, tæt og trygt familieliv tæt på København.

Villaen er total indflytningsklar, og kan byde en ny familie velkommen med: Indbydende velkomstentré. Til højre mødes I af en usædvanlig veldisponeret børne/teenageafdeling med 3 rummelige værelser og splinternyt lækkert badeværelse med gulvvarme, rainshower m.m. Til venstre er der et imponerende view til husets hjerte og puls i form af det åbne, yderst rummelige og lyse køkken/alrum/stue på ca. 80 kvm. med alle muligheder for indretning efter jeres individuelle behov - her er desuden et væld af loft-til-gulv-vinduer, hyggeligt kig til hestefold/have samt dobbelte terrassedøre med udgang til haven og den syd/vestvendt terrasse. Forældresoveværelse med udgang til haven samt nyt luksusbadeværelse med brus, jacuzzi og gulvvarme. Praktisk bryggers som ligeledes har ind/udgang til det nyanlagte dobbelte parkeringsareal.

Endvidere er der nyt VVS, ny kloakering, nyt elektricitet, 3-lags-energivinduer, smukke nye bambusgulve og topisoleret, hvilket giver en lav varmeregning og et sundt indeklima. Villaens ekstraordinært gode stand afspejles ligeledes af tilstandsrapporten, energimærket og el-rapporten.

Her er villaen til den store familie, der vægter kvalitet, lave ejerudgifter og beliggenhed højt.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.