Øresunds Alle 63, 2791 Dragør

192 lyse og veludnyttede etagemetre - Solid villa på Allé'en med hyggelig stemning og 4 soveværelser

Her tilbyder vi en villa med en særlig stemning samt lyse og åbne opholdsrum. Der er passet godt på huset, som løbende er vedligeholdt. Beliggenheden på Øresunds Alle er en af de mest - hvis ikke den mest - attraktive placering i Dragør. Her kan du dufte, og har kort afstand til, vandet. Haven ligger helt rigtig for solen, og der er masser af plads at boltre sig på.

Der er endvidere kort afstand til Dragør's hyggelige nærmiljø, og Strandstien gør gåturen ind til Dragør By til en nydelse. I Dragør's centrum får du glæde af charmerende brostensbelagte stræder, det maritime havnemiljø, masser af atmosfære samt skønne spisesteder og specialbutikker.

Villaen indeholder: Vindfang med adgang til entréområde. 2 gode teenageværelser med skabsplads og loft til kip, hvilket gi'r en dejlig rumfornemmelse. Lyst flisebadeværelse. Åbent, lyst køkken med grønt kig og barplads til dagens samtaler over en kop kaffe. Praktisk bryggers. Skøn opholdsstue med loft-til-gulv vinduer og adgang til husets hjerte og naturlige samlingspunkt - den pragtfulde, helårsisolerede og fuldt integrerede have/pejsestue på 32 kvm. Havestuen har samme udnyttelse som opholdsstuen, men er ikke medregnet i boligarealet, hvilket giver en lavere boligbeskatning

Adgang til 1. salen sker via trappe fra entréen op til repos. Nyere og flot badeværelse med brus. Værelse mod øst med havudsigt. Masterbedroom med grøn udsigt og mulighed for at lave loft til kip.

Derudover er der fine udenomsarealer i form af stor carport, redskabsskur og flere ugenerede terrasseområder, hvor I kan flytte med solen. Haven er perfekt balanceret - ikke for stor, ikke for lille og nem at holde.

Skal du ha' solgt din egen bolig? Så ring 3389 8900 eller skriv til os på kundeservice@base1.dk , og hør mere om hvordan vi kan hjælpe dig med et hurtigt og trygt salg.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.