Nygifte Sanela & Morten flytter til USA

Glade kunder: Sanela & Morten – Sælger af Hollænderdybet 20, 2. th., Amager

 

Hvorfor valgte I at sælge? Hvad satte det hele i gang?

Jeg købte lejligheden sidste år, og jeg er i mellemtiden blevet gift med Morten, nytårsaften i Cape Town, og vi har efterfølgende besluttet os for at følge vores drøm og flytte til USA.

Hvorfor USA?

Vi har faktisk begge to altid drømt om at bo i USA, og efter vi har mødt hinanden, har vi begge gået og leget med tanken. Og nu, når vi så er to om det, så var det ikke så svært at tage beslutningen om at føre drømmen ud i livet.

Hvad så med jeres job herhjemme?

Jeg har valgt at opsige min stilling som salgs- og marketingchef hos Zenji Mobile. En meget svær beslutning, eftersom jeg har været med til at skabe konceptet og idéen bag det anderledes mobilselskab.

Hvor skal I være, når I kommer hjem til Danmark?

Vi har købt en mindre lejlighed i Valby, der skal fungere som base for os. Det er tidskrævende og en længere proces at få opholdstilladelse i USA. Derfor gav det også god mening at sælge den flotte og store lejlighed på Hollænderdybet, da vi jo ikke har brug for al den plads, i de perioder vi er hjemme i DK.

Hvorfor valgte I lige netop base1 til salget af lejligheden?

Jeg købte lejligheden gennem base1, og derfor gav det også god mening at benytte samme mægler, Michael Holmegaard, til at sælge lejligheden. Han virkede utrolig kompetent og var god til at underrette i både købs- og salgsprocessen, hvilket vi satte stor pris på.

Hvordan gik så salget?

Alt gik planmæssigt. Der var fx en supergod beskrivelse af lejligheden og nogle flotte billeder i salgsannoncen, som gjorde, at der til det første Åbent hus-arrangement kom ti mulige købere, og en af disse var faktisk den person, der endte med at købe lejligheden!

Var der nogle udfordringer undervejs?

Køber og købers advokat havde en række spørgsmål til ejerforeningen, som krævede større indsigt omkring historikken af foreningen. Og her var det en fordel, at vi havde en lokal ejendomsmægler, for base1 skrev en masse gode, beskrivende og uddybende mails til købers advokat og tog fat i administratoren.

Hvad kommer I til at savne mest ved København?

Vores venner og familie og, ikke mindst, bylivet i København med masser af caféer, kulturelle aktiviteter og med gåafstand til alt. Til gengæld kommer vi ikke til at savne det grå og kolde vejr.
– Vi glæder os meget til den Californiske sol og palmer!

 

Solgt godt

• Sanela & Morten har solgt deres 4V ejerlejlighed på Hollænderdybet 20, 2. th., 2300 Kbh. S.
• Lejligheden blev sat til salg 22. januar.
• Endelig købsaftale lå underskrevet 30. januar.
• Udbudsprisen lød på kr. 3.450,000,- / Boligen blev solgt til prisen.