Hvad er en typisk københavner?

 

Natalie, 22 år

Jeg tror, de er meget glade og bekymringsfrie. Mindre godt når det drejer sig om service, men alt andet super! Jeg kommer fra Singapore, og her har folk travlt hele tiden. I København tager man livet lidt mere roligt. Den eneste kendte dansker, jeg kender, er Christopher!

Berit, 46 år

Jeg tænker, det er en glad børnefamilie, der godt kan lide at benytte byen og synes, det er fedt at gøre brug af den sammen med andre mennesker, med caféer og kultur. Erik Clausen virker som en typisk københavner.

Julie-Cecilia, 23 år

Det med at være en københavner hører måske sammen med at cykle i byen, følge med i det moderne liv, men stadig have fat i de mere traditionelle ting ved at være dansk: nordisk mad, alt godt fra havet og smørrebrød.

 

Topbillede af Nicolai Perjesi