Hurtigt salg med lang overtagelse

Glade kunder: Manuel – Sælger af Eskildsgade 64, Vesterbro

 

Hvorfor sælger du?

Jeg har valgt at sælge, da jeg forlader landet om fire måneder. Jeg er spanier og vil tilbage til Spanien, fordi jeg bliver pensionist til december. Så jeg besluttede at sælge lejligheden og begynde i god tid. Og jeg tænkte, at her til sommer var der gode muligheder for et hurtigt salg.

Hvorfor valgte du base1?

Jeg havde studeret markedet, så jeg var godt forberedt i forvejen. base1 blev mit valg, fordi jeg kunne konstatere, at de er godt kendte her på Vesterbro, med forholdsvis mange skiltninger. Og så har der været salg tidligere i min opgang, som altid har været hurtige – og de naboer, der har solgt, har været meget positive over for base1.

Hvordan var salgsforløbet?

Jeg satte lejligheden til salg i maj måned. Forinden havde jeg talt med ejendomsmægleren [Markus Wacker, base1], som kom og så på lejligheden, hvilket gik meget fint – han gjorde et godt indtryk på mig, og vurderingen var den, som jeg forventede. Jeg var velorienteret omkring priserne og markedssituationen, men jeg blev alligevel lidt positivt overrasket, for vurderingen var nok lidt over mine forventninger.

Havde du fået flere bud fra andre ejendomsmæglere?

Nej. Hvis han [base1-mægleren] kunne give mig den vurdering, som jeg forventede, så følte jeg ikke, at jeg behøvede at gå andre steder hen.

Hvilken base1-salgspakke passede dig bedst?

Jeg valgte den fulde pakke [Deluxe]. Jeg var måske parat til at lave nogle fremvisninger selv, men jeg blev overbevidst om, at det var bedst at overlade det hele til base1. Prisen var også rimelig og fair, synes jeg.

Hvordan endte salget?

Det gik hurtigt! Knap en uge. Et par dage efter base1’s gratis salgsvurdering, fik jeg den officielle vurdering. Og dagen efter jeg havde underskrevet formidlingsaftalen, kom der allerede den første fremvisning. Efter yderligere et par fremvisninger blev jeg så inviteret ned i base1-butikken. Her blev jeg præsenteret for to underskrifter! En til prisen og en anden på kr. 5000,- over prisen. Noget andet, som også er vigtigt at bemærke, er, at jeg jo helst ville have en sen overtagelsesdato, da jeg jo først skal flytte i december 2014. Men her havde base1 forhandlet på mine vegne, så det ønske fik jeg også opfyldt med overtagelse d. 1. december.

Så alt i alt er du godt tilfreds?

Det er måske en lidt overfladisk vurdering, når alt går så godt, passer så fint, uden vanskeligheder. Men jeg kan kun sige positive ting om base1.

 

Solgt godt

• Manuel Salvado har solgt sin ejerlejlighed på Eskildsgade 64, Kbh. V. Lejligheden er på 95 m², 4V og ligger på 2. sal.
• Manuel har boet i Danmark i over 35 år – heraf 10 år i lejligheden i hjertet af Vesterbro.
• base1 blev kontaktet d. 10/5, et par dage senere kom vurderingen, midt i maj måned første fremvisning og d. 22/5 den endelige underskrivning på salget.
• Salgsprisen blev på kr. 3.400.000 (oprindeligt udbudt til kr. 3.395.000) med ekstra lang overtagelse 1. december.