Førstegangssælger Dorte fik personlig kontakt til køber

Glade kunder: Dorte Lendal – Sælger af Bremensgade 15, st. tv., Amager

 

Hvorfor besluttede du at sælge?

Jeg besluttede at sælge, fordi jeg skulle flytte sammen med min kæreste. Jeg begyndte at tænke på salg i februar-marts, efter en uforpligtende samtale med base1, hvor vi snakkede lidt om, hvad der skulle laves af forbedringer i lejligheden; for at få det bedste salg.

Du fik nogle gode tips?

Ja, hvad der var relevant og ikke relevant at gøre ved boligen – og hvad der egentlig ville være irriterende for en ny køber. Jeg fik nogle helt realistiske bud på, hvad jeg kunne gøre – hvilket gjorde, at jeg tænkte: Det var nogle gode ideer og tanker, jeg fik her. Så i juni følte jeg: Nu er det nu! – og jeg tog kontakt til base1 igen.

Hvordan gik salgsprocessen?

Der var nogle udfordringer i forhold til at sælge den, da der var planer om et nyt lån i foreningen – hvilket, selvom vi var åbne om det i salgsopstillingen, nok skræmte nogle købere, tror jeg. Men jeg havde rigtig mange fremvisninger, hvilket jo er vildt godt! Og jeg fik søde tilbagemeldinger fra base1-mæglerne, da jeg fx skrev på mail ved fremvisninger: ”Min hund er hjemme”. Som svar fik jeg så: ”Ahh, men fedt …, han er en supersød hund …, bliver skønt at hilse på ham igen” osv. Det var meget uhøjtideligt og behageligt.

Du er førstegangssælger?

Ja. Jeg havde virkelig frygtet at skulle sælge. Jeg synes, man hører så mange historier … Når man også hører nogle af de salgstaler, som nogle mæglere kommer med, så tænker man: Det er bare en eller anden vare, de skal sælge og prakke mig på. Men det har været super trygt og positivt med base1. Hver gang, jeg havde møde med base1, sagde de: ”Nu skal du gøre sådan” eller ”det skal du være opmærksom på.” De guidede mig hele vejen igennem.

Og så blev den solgt!?

Den blev solgt her i midten af september. Vi forhandlede en pris, som lå lidt under det, den var udbudt til. Til gengæld havde jeg regnet med at skulle betale en andel af det kommende lån – men det betalte de så. Så man kan sige, at det gik lige op.

Og så er der en ekstra lille finurlig deltalje på dit salg?

Jeg havde et ønske om at møde hende, der købte min lejlighed. Og det betød simpelthen så meget for mig; at jeg kunne videregive lejligheden, som jeg jo gennem årene havde gået og sat i stand. Det har bare gjort, at det har været et helt andet salg, at vi nogle gange kan skrive sammen, fx om ”hun ville have, at jeg efterlod de stole” el. lign. Vi skriver faktisk stadig lidt sammen, hvor hun fx spørger mig ”hey, hvordan var det nu, du behandlede klinkerne i badeværelset” osv. Og så kan jeg være behjælpelig med det.

 

Solgt godt

• Dorte Lendal har solgt sin 56 m² Amager-ejerlejlighed på Bremensgade 15, st. tv.
• Lejligheden blev sat til salg 25/6-14, solgt 5/9-14 og overdraget til ny køber 1/10-14.
• Udbudt til kr. 1.595.000, solgt for 1.525.000 – højeste pris for en 2V i denne forening i mange år.
• Dortes lille hund (en dværg schnauzer) hedder Ludwig – og indgik ikke i salget!