vores_butikker_slide-01

Ejendomsmægler Nordvest

Vil du købe eller sælge ejerlejlighed i Nordvest? Kontakt base1's
butik tilknyttet Nordvest, Nørrebro, Østerbro, Vanløse & Brønshøj

Find butik

Ejerlejlighed Nordvest

Nordvest er opført som et ægte arbejderkvarter, hvor man kan leve fra vuggen til graven. Kvarteret har oplevet forskellige rutsjeture, men siden 90’erne har Nordvests popularitet løftet sig i skyggen af Københavns enorme fremgang. Fordelen ved at købe ejerlejlighed i Nordvest er, at man kan få en unik blanding af Københavneri og autencitet.

 

Lejlighed i Nordvest: Nørrebros sitrende appendiks

Hvilken historie kan ejerlejlighederne i Nordvest fortælle?

Nordvest er som sådan ikke et specifikt defineret område, men har man postnummer 2400, kan man være sikker på, at ens lejlighed er i Nordvest.

Lejlighederne i Nordvest er i bedre stand nu, end de var igennem 90’erne, men samtidig har kvarterløftet i bydelen været mindre omfangsrigt end Vesterbro og Nørrebros ditto. Det har betydet, at området har bevaret mere af sin identitet og historie, men også at der er et stort antal uudnyttede industrigrunde og ejendomme, som i høj grad tiltrækker den kreative klasse og et spændende butiks- og restaurantliv.

Fakta om Nordvest

Antal indbyggere i Nordvest44.177
StørrelseDer foreligger ingen officiel definition af området
Vidste du?Området indeholder to større grønne områder, Utterslev Mose og Bispebjerg Kirkegård
OmråderNordvest er overvejende beliggende i bydelen Bispebjerg
Kendt person fra NordvestKim Larsen

 

Transportmuligheder til og fra sin lejlighed i Nordvest

Det er nemt at komme til og fra sin ejerlejlighed i Nordvest

Bil

På grund af at Nordvestkvarteret fra starten af har været tænkt som en helhed – og man i særligt i 1920’erne og 30’erne har udbygget vejnettet – er transport i bydelen optimal.

Særligt indfaldsvejene som Borups Allé/Frederikssundsvej og Tuborgvej/Tomsgårdsvej/Hulgårdsvej gør det nemt at komme rundt i bil til de andre bydele og ekstremt nemt at komme på motorvejen. Der er også fine muligheder for parkering, og det betyder, at man oftest vil kunne finde en parkeringsplads i nærheden af ens ejerlejlighed i Nordvest.

Cykel

Der findes masser af små cykelsmutveje, som i visse tilfælde gør cyklen til et hurtigere og mere fleksibelt transportmiddel til og fra ens lejlighed i Nordvest. I yderområder af Nordvest, mod Utterslevmose og Nørrebro findes der også gode, grønne cykelstier, hvor man kan nyde naturen og de rekreative områder.

Køber man en ejerlejlighed i Nordvest, bør man ikke forlige sig udelukkende på den offentlige transport, som endnu ikke dækker hele området perfekt. Når det er sagt, er der dog rig mulighed for at finde en lejlighed i Nordvest, som ligger tæt på en af områdets fem S-togsstationer. Langs de større veje kører der masser af busser med hyppige afgange. Man kommer nemt til centrale knudepunkter, hvor man inden for 5-10 min kan cykle til Flintholm St. eller Ryparken St. Endelig fra juli 2019 kommer der en metrostation på Nørrebro Station, på grænsen mellem Nørrebro og Nordvest.

De forskellige typer af ejerlejligheder i Nordvest

Lejlighederne i Nordvest adskiller sig fra mange af de andre kvarterer i København ved at være opført senere

Den typiske ejerlejlighed i Nordvest er fra 1930-50’erne. Der findes dog også moderne ejerlejligheder i Nordvest. Endelig vil det også være muligt at finde nogle helt unikke lejligheder i Nordvests gamle industribygninger, hvor man får en rå New-Yorker stemning.

  • De klassiske ejerlejligheder i Nordvest er opført i efterkrigstiden og er store funktionalistiske bygninger i gule eller røde mursten. Disse boliger er funktionelt indrettet og har masser af lys og luft omkring sig, og en hel del af dem har mindre altaner. Bygningerne er tænkt ind i en helhedsplan, så der vil være fx vuggestue, skoler og indkøbsmuligheder tæt på. Lejlighederne er ofte udstyret med et hårdt trægulv, som for det meste er lakeret. De fleste af lejlighederne er uden stuk, men til gengæld har byggerierne beton eller murede vægge, så man slipper for de gamle vægge med forskallingsbrædder, hønsenet, hø og aviser. Vedligehold og ombygning af disse lejligheder vil altid være lettere og med lavere omkostninger end ved de ældre, klassiske Københavnerlejligheder.
  • En anden type af lejligheder i Nordvest er villalejligheder. Der findes flere af de klassiske villaer, som er inddelt eller kan inddeles til ejerlejligheder, og her vil man have adgang til København og forskellige grønne arealer som Utterslev Mose og Bispebjerg Kirkegård, som er kendt for sine smukt blomstrende kirsebærtræer og Kirkemosen. Man vil samtidig have en unik og charmerende ejerlejlighed i Nordvest, som straks leder tankerne hen på gamle, hyggelige villakvarterer. Disse unikke ejerlejligheder i Nordvest hænger ikke på træerne, men de har en bestemt charme, som er svær at finde i resten af København.
  • En tredje type af lejligheder i Nordvest, som viser områdets diversitet, er de nyere byggerier fra 2000 og frem. Her kan man få rummelige lejligheder med store, solrige altaner og en grøn udsigt. I modsætning til flere af de gamle boliger fra omkring 1930’erne er der her store, åbne stuer, samtalekøkkener og ofte 2 toiletter. Disse ejerlejligheder i Nordvest er tydeligt målrettede familier med flere børn, men de moderne lejligheder i Nordvest har også en rummelighed, som gør dem egnede til at være fx en luksuriøs studiebolig, hvor man kan leje flere værelser ud.

Boliger til salg: Nordvest-lejlighed til salg hos base1

 

Byggeprojekter, kvarterløft og byfornyelse

Hvilke projekter påvirker ejerlejlighedernes værdi i Nordvest?

Ejerlejlighederne i Nordvest bliver i fremtiden påvirket af forskellige byggeprojekter. Herunder kan du læse om tre af de projekter, som base1 mener får en indflydelse på ejerlejlighederne i Nordvest og kvarterets selvforståelse.

Tip #1 – Rentemesterhaven

Her tilbydes der 39 eksklusive ejerlejligheder i Nordvest, som er skræddersyet til familier, idet størstedelen har 3-4 værelser. Ejerlejlighederne er så småt udbudt, og de forventes at stå færdige mellem december 2016 og sommeren 2017. De nye lejligheder bliver bygget i et lyst og grønt byggeri, som er beliggende mellem Rentemestervej, Glasvej og Frederikssundsvej. De fleste af lejlighederne har altaner, og alle har egen parkeringsplads til bil og cykel. Så der er tænkt på, at man kan benytte forskellige transportmidler, uden at det besværliggøre hverdagen. Projektet kommer til at have indflydelse på ejerlejlighedsmarkedet i Nordvest ved, at man får nogle helt nye lejlighedstyper, som stiler efter familiesegmentet, som tidligere er flyttet fra byen, men nu får stor interesse i at flytte i en ejerlejlighed i Nordvest i stedet for et rækkehus i Storkøbenhavn.

Tip #2 – Ungdomsboliger af KNH-gruppen

Mellem Provstevej, Thoravej og Teklavej opføres der 131 ungdomsboliger af KNH-gruppen. De 131 lejligheder i Nordvest kommer til at tiltrække en masse unge studerende, som altid er med til at dyrke og understøtte de kreative værksteder og de mindre lokalbutikker. Arbejdet er dog trukket ud i forbindelse med høringer. Men når det står færdigt i nærmeste fremtid, kommer det virkelig til at forandre nærområdets demografi.

Tip #3 – Studieboliger mellem Nordvest og Nørrebro

Det sidste projekt, som vi vil nævne i denne omgang, er det stort anlagte studieboligbyggeri i Nordvest. Her opføres der 500 lejligheder mellem Nordvest og Nørrebro. De 500 studieboliger består af 7 punkthuse, hvor et enkelt kommer til at blive det dominerende varetegn for Nørrebro med sine 29 etager. De andre punkthuse kommer til at være mellem 6-7 etager. De mange nye beboere kommer til at betyde en enorm opblomstring af kulturlivet og for flere lokalbutikker.

Idet de mange nye lejligheder er på grænsen til Nordvest, kommer de også til at betyde meget for kultur og bylivet, og kombineret med metroens ankomst til Nørrebro St. i 2019 kommer området til have en enorm tiltrækning og påvirkningskraft.

Prisudvikling for ejerlejligheder i Nordvest

Stadig gode handler at få i Nordvest

Områdets historie er med til at priserne er lidt forsinkede i forhold til resten af København, og der er i særdeleshed en mulighed for at gøre en god handel i Nordvest.

Prisudviklingen for ejerlejligheder i Nordvest er siden 2013 steget og nærmer sig de højeste priser nogensinde. Ejerlejligheder i Nordvest er meget populære og har en stor tiltrækningskraft på unge og kreative mennesker, som søger det mere autentiske København. En af fordelene ved at købe ejerlejlighed i Nordvest er, at man kan få væsentligt mere for pengene end i de andre kvarterer i København – stadig med storbystemningen og kulturlivet lige uden for lejligheden i Nordvest.

Prisudviklingen for ejerlejligheder i Nordvest, pr. m2.

Ejerlejlighed Nordvest - Priser - Gennemsnit - Kvadratmeter - Salg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når man sammenligner priserne for ejerlejligheder i Nordvest med de andre områder i København pr. m2 fremgår det, at prisudviklingen for områderne følges ad. Til gengæld fremgår det også, at kvadratmeterpriserne for ejerlejligheder i Nordvest har været længere tid om at stige end i de andre områder, men at Nordvest ikke mangler meget for at indhente Valby. Herfra er man stadig en del efter Amager. Den lavere pris for ejerlejligheder i Nordvest skyldes blandt andet, at man ikke har oplevet de store byfornyelsesprojekter og opførelse af luksuslejligheder, som eksempelvis Amager. Her har luksuslejlighederne på Islands Brygge og ved den kunstigt anlagte Amager Strand virkelig trukket priserne op. Disse projekter er med til at forcere udviklingen og presse priserne op for de omkringliggende lejligheder. Denne gentrificeringsproces har været længere tid om at komme til at have en indflydelse for ejerlejlighederne i Nordvest.

Gns. Priser for ejerlejligheder i Nordvest, sammenlignet med resten af København (pr. m2)

Prissammenligning af ejerlejligheder i Nordvest og øvrige ejerlejligheder i København

 

 

Vil du købe eller sælge ejerlejlighed i Nordvest?

Kontakt to lokale ejendomsmæglere fra base1. Vi hjælper dig med dit salg eller køb af ejerlejlighed i Nordvest

Tony Robinson

Adm. direktør – Ejendomsmægler MDE

tony

Butik: Nordvest og Administration

Telefon: 3389 8900 – 2032 6030
Email: tro@base1.dk

Lennart Hurup Larsen

Trainee

lennart

Butik: Nordvest

Telefon: 3389 8900 – 4132 0814
Email: lhl@base1.dk

Ejendomsmægler Nordvest: Find din lokale base1-butik her

 

Personlige sælger- og køberhistorier i Nordvest

Tips og råd ved køb og salg af  ejerlejlighed i Nordvest 

 

Oplevelser tæt på din ejerlejlighed i Nordvest

Særligt de seneste 10 år er de kulturelle tilbud eksploderet i Nordvest

Det nye forsamlings- og kulturhus – biblioteket på Rentemestervej

Det nye bibliotek blev indviet i 2011, og var det første integrerede kulturhus og bibliotek. Bygningen er udformet som en rodet bogstabel, med et rekreativt opholdsrum ude foran bygningen og udsmykningen er lavet af gadekunstneren ”husk mit navn”. Det nye bibliotek gør, at man pludselig har et kulturelt centrum i nærheden af ens lejlighed i Nordvest. Her kan man bl.a opleve koncerter med jazz eller spise en god frokost i Café Glad, som drives af udviklingshæmmede, og selvfølgelig er der også de klassiske biblioteksoplevelser, med plads til fordybelse og et stort udvalg af litteratur, musik og spil.

Utterslev Mose

Er man vild med natur og har et ønske om nem adgang til motion og fredelige spadsereture, har man fra sin ejerlejlighed i Nordvest nem adgang til dette i Utterslev Mose. Den længste vej rundt om de tre søer er ca. 9 km lang, og her er adgang til fodboldbaner, fiskebroer og et rigt fugleliv. Dette område kan meget nemt blive åndehullet, som du ofte vil gøre brug af i forbindelse med udflugter til og fra din ejerlejlighed i Nordvest.

Tribeca

Der er også unikke gourmetoplevelser at få i nærheden af din ejerlejlighed på Nordvest. En af de første restauranter, som har vokset sig større gennem tiden, er Tribeca. Denne åbnede i august i 2007 og er indrettet i gamle fabrikslokaler og et grønt gårdmiljø med udeservering. Restauranten er i gang med et skift fra traditionelle råvarer til udelukkende at være økologisk, og målet er at blive bæredygtig inden for nærmeste fremtid. Føler man, at hverdagen er grå og kedelig, bør man hoppe på cyklen og cykle de fem min det tager fra ens lejlighed i Nordvest til Tribeca. Her vil man for alvor se og opleve potentialet som Nordvest har og opleve, hvilken retning kvarteret udvikler sig i.

 

Nordvest er bydelen på vej fremad i København.

Nordvest er bydelen på vej fremad i København.

Skal du sælge?

Udfyld felterne nedenfor, så kontakter vi dig snarest for at aftale nærmere. Vi videregiver ikke oplysninger til tredjepart, og behandler oplysningerne fortroligt.

Please wait...