Sylviavej 13, 3. tv., 2500 Valby

Lys og rummelig 2V med smuk udsigt og top beliggenhed

NB: Køber opfordres til at få en konkret godkendelse til lejligheden/foreningen før lejligheden besigtiges.

I velholdt rødstensejendom ligger denne 62 kvm. store og flotte andelslejlighed. Foreningen vedligeholder løbende ejendommen, bl.a. med nye faldstammer, vandrør, termovinduer m.v. Her er et godt naboskab, og gode fællesfaciliteter i form af gårdmiljø og loftrum. Beliggenheden bliver ikke meget bedre - down-town Valby med kort afstand til et hav af hyggelige caféer, Spinderiet, station/bus, Tingstedet, Søndermarken og hele det hyggelige miljø omkring Nordisk film.

Forening med fornuftig økonomi i form af fast rente (2 %) og afdrag på ca. kr. 460.000 om året. Gældsfaktor er ca. 50 %.

Lejligheden er perfekt som delelejlighed for 2 studerende.

Indeholder: Fordelingsentré. Lyst elementkøkken med god skabsplads og vaskemaskine. Renoveret badeværelse med brus. Stor rummelig opholdsstue med fin udsigt. Dejligt soveværelse med lige det ekstra plads til skab og den store dobbeltseng. Fra alle rum er der fri og uhindret udsigt, hvilket også giver et dejligt lys i hele lejligheden.

Derudover er der plankegulve, termovinduer og fjernvarme. Lejligheden fremstår i fin stand og skal blot have en gang maling.

Lejigheden kan overtages hurtigt.

Skal du ha' solgt din egen bolig? Så ring 3389 8900 eller skriv til os på kundeservice@base1.dk , og hør mere om hvordan vi kan hjælpe dig med et hurtigt og trygt salg.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.