Hovedgaden 22E, 2791 Dragør

Fuldstændig indflytningsklart rækkehus med både havestykke, terrasse og kig til gadekæret.

Her tilbyder vi et smukt og stemningsfyldt rækkehus med rolig beliggenhed i det atmosfærefyldte St. Magleby. Er du til idyl, hyggeligt nærmiljø med gadekær og grønne, rekreative områder, og alligevel centralt til både Dragør, København, indkøb, strand, vand, ny svømmehal på vej og hvad hjertet ellers kan begære? I bekræftende fald skal du kigge nærmere på dette velholdte rækkehus. Ejendommen har tidligere huset Gamle Kro og er i 2013 bygget om til skønne rækkehuse/lejligheder efter alle kunstens regler. Her skal I de næste mange år kun spekulere på at nyde livet, da alt indvendigt er renoveret og fremstår nyt, lækkert og lyst.

Ejerforeningen tilbyder fælles hobbyrum/værksted i kælderen, ligesom der er cykelrum og eget kælderrum. Der er fine parkeringsmuligheder samt brugsret til dejligt havestykke/terrasse med direkte udgang fra rækkehuset.

Kom og oplev stemningen - indeholder: Entréområde med trappe til 1. sal. Lækkert lyst køkken i bedste materialer og med alle hårde hvidevarer - åbent til stort hyggeligt alrum og opholdsstue hvorfra der er direkte udgang til haven og fin plads til hygge- og spiseafdeling. Rummeligt og yderst lækkert badeværelse med vaskesøjle, gulvvarme, Unidrain og separat brus. På 1. sal mødes I af en repos med adgang til alle værelser samt stort isoleret loftrum. 3 store, rummelige og praktiske værelser med indbyggede skabe, kviste og rigtig fin plads.

Her får I have, terrasse og græs under fødderne kombineret med easy-living uden de store vedligeholdelsesopgaver.

Velkommen!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.