Englandsvej 12B, 4. TH., 2300 København S

Stor og rummelig udsigtslejlighed - Fantastisk lys og masser af luft.

I gedigen rødstensejendom med yderst central beliggenhed på Amager, tilbyder vi nu en kæmpe stor 2V med "penthouse-tendenser". Med ugeneret beliggenhed på 4. sal, får du følelsen af at være væk fra det hele, og alligevel med kort afstand til Amagerbrogades livlige café- og handelsliv med små specialbutikker. Derudover er der kun en rask cykeltur til Strandparken, adskillige uddannelsesinstitutioner, Københavns centrum og Amager Fælled. Ejendommen er gennem årene vedligeholdt, ligesom der er en løbende opsparing i foreningen til fremtidig vedligehold. Der er et hyggeligt nyrenoveret gårdmiljø, eget pulterrum samt cykelkælder.

Lejligheden fremstår i fin stand, og indeholder: Skøn velkomstentré, bl.a. med vaskemaskine. Rummeligt badeværelse med brus. Lyst og hyggeligt køkken med god skabsplads og kig til det grønne gårdmiljø. Stort soveværelse med rigelig plads til dobbeltseng, skab og hvad du ellers har brug for. Pragtfuld opholdsstue med lige den ekstra plads samt den smukkeste udsigt udover Eberts Villaby, Amager og nærmest "hele verden".

Du kan ligeledes glæde dig over hvide vægge/loft med filt, flotte trægulve, nyere elektricitet, termovinduer og billig varme. Derudover er der billigt fibernet med i ejerudgiften.

Skal du ha' solgt din egen bolig? Så kontakt din lokale base1-butik, og hør mere om hvordan vi kan hjælpe dig med et hurtigt og trygt salg.

Senest solgte

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.